NETVÆRK OG SKYEN

Nu om stunder er det de færreste virksomheder som har brug for en server i traditionel forstand, som typisk kostede en mindre formue i anskaffelse og fortsat vedligeholdelse. Med de nyeste teknologier er udgiften til at etablere og vedligeholde et mindre netværk stærkt reduceret og opsætningen voldsomt forenklet.

HVILKEN IT-PLATFORM SKAL JEG VÆLGE?
I disse tider hvor næsten alle taler om ‘cloud’ eller ‘sky’ baserede løsninger og at være online eller on-premises, må det være relevant at forsøge at opstille fordele og ulemper ved begge løsninger. Kan man have tillid til løsninger som DropBox, Google Storage og OneDrive?

Tilbage i 1960’erne fandtes der kun store centrale computere, hvis regnekraft man tilgik fra terminaler. Først i begyndelsen af 1980’erne blev den personlige computer introduceret, som snart blev forbundet i lokale netværk til et globalt netværk. Denne udvikling har så ført til at filer og dokumenter bliver lagret i ‘skyen’ og programmer bliver afviklet over nettet. Og man er på en måde tilbage til den struktur man havde i 1960’erne, blot i en ny udgave.

Der er som regel ikke noget der kun er godt eller skidt. Således heller ikke med valg af it-platform. Hvilke fordele og ulemper der kan være i din situation afhænger af mange forskellige faktorer som kræver et vist indblik i din virksomhed og jeres arbejdsgange.